forhenværende sognepræst i helleruplund kirke – nu blogger på præstetanker.dk

Velkommen til præstetanker.dk! Allerførst et par ord om denne blog...

Velkommen til præstetanker.dk! Allerførst et par ord om denne blog...

Hvad skal man lave, når man går på pension? Som sognepræst er det desværre sådan, at der er tvungen pension, når man fylder 70 år. Det har ikke ændret sig, selvom vi som bekendt lever længere og længere og i dag kampdygtige i en langt højere alder end for bare 1-2 generationer siden. 

Denne virkelighed har nu langt om længe også ramt mig (jeg fylder 70 år d. 24. marts 2016). Det bør ikke komme bag på nogen, heller ikke undetegnede, for tiden bevæger sig jo kun i én retning. Alligevel er det, må jeg indrømme, kommet lidt bag på mig. For jeg føler mig slet ikke parat til stoppe mit virke.

Jeg har været præst i mere end 40 år, og det har jeg på en måde været 24 timer i døgnet. Hvad er jeg uden det? Hvad skal jeg give mig til nu?

Disse spørgsmål er ikke nemme at besvare. Læg dertil problem nr. 2, hvilket er, at man som sognepræst også skal fraflytte sin embedsbolig, når embedet ophører. Sådan må det være, men alligevel er det ikke så let.

DET SURE MED DET SØDE

Ingenting er dog så skidt, at det ikke er godt for noget, siger man. Man siger også, at man må tage det sure med det søde. Der er noget sandhed i de talemåder, og for nylig indså jeg, at løsningen ligger lige foran mig, hvis jeg ellers griber ud efter den: Nemlig at jeg fortsætter mit virke!

Ikke som sognepræst i Helleruplund Kirke, men ved at blogge på denne her side, som jeg (med en hilsen til både 80'er-vin i Irma og præsternes klumme i Villabyerne) har kaldt præstetanker.dk. Her kan jeg – hvis jeg er dygtig – nå nye såvel som gamle læsere. Og jeg kan endda sætte mig ned og lave en lille 'prædiken' hver søndag på min altan og dele den som en lydfil!

Så det er ikke så skidt endda. Og hvis jeg skal være lidt grov – det har jeg ellers ikke i sinde at være – så kan man også konstatere, at så stor en læser- og lytterskare behøver jeg trods alt ikke at nå op på, før det overstiger mængden af kirkegængere på en almindelig søndag.

Fordelen her er, at jeg – og potentielle læsere og lyttere – ikke er bundet af tid og sted på samme måde, som jeg (på en god måde) har været det søndag efter søndag i mere end 40 år.

Alle de mange nye kommunikationskanaler kan være frygtelig distraherende og ødelæggende for nærværet, men vi må også erkende, at de kan noget ret fantastisk: De kan binde os sammen og danne nye fællesskaber på tværs af tid og sted.

Med andre ord: Jeg glæder mig til at give mig i kast med mit nye liv, herunder ikke mindst at udforske den gode gamle verden igennem den fagre nye verden!

Jeg håber, du vil følge mig i denne lille rejse. Hvis du vil det, så er det allernemmeste at klikke "Abonnér" via menuen her på siden (de tre streger). Så får du en e-mail, hver gang jeg skriver noget nyt.

På gensyn!

  

Den roterende omfavnelse!

Den roterende omfavnelse!